Åbningen af 1. Del af torvet

Efter mere end et års arbejde blev Torvet i Ringsted i formiddag indviet i overværelse af over 700 børn fra kommunes daginstitutioner og en hel del ældre borgere.Borgmester Henrik Hvidesten (V) havde i dagens anledning fået pudset borgmesterkæden og kunne med glæde og forventning i stemmen holde en kort åbningstale kort efter klokken 10. Talen var skrevet til de mange børn, der spændt sad på kanten af de tre store bassiner og ventede på at borgmester skulle åbne for vandet.
– Da jeg var på jeres alder var jeg ofte på Torvet med min mor og far. Dengang var der meget gang i torvehandlen. Der var blandt andet en fiskemand, en ostemand og en slagter. Det var superhyggeligt. Det kunne være fedt, hvis vi igen kunne få en masse liv, sagde borgmesteren.
Et af de nye torvs store attraktioner er det rindende vand, der løber fra det første bassin ud for Nordea og forsætter i render ned mod yderligere to bassiner ned mod Klosterlunden.
– Jeg ved fra mine egne børn, at de elsker at lege med rindende vand. Det kan holde dem beskæftiget i timevis, og når jeg åbner for vandet her på Torvet lige om lidt, er I børn også meget velkomne til at hoppe ned i bassinerne og soppe, lød det fra borgmesteren, der kort efter fik vandet til at flyde. Ringsted City foreningen er glad for det nye torv og håber nu at alle i ringsted vi bruge torvet.

Hør vores formand Steffen Nielsen fortælle om åbningen af  torvet Ringsted