02maj17:0020:00ForårsFredagForårsstemning på Torvet17:00 - 20:00 Torvet, Ringsted

Eventdetaljer

Fredag den 2. maj kl. 17.00 – 20.00 inviterer vi til en festlig Forårsfredag ved Torvet i Ringsted. Der er lagt op til hygge, aktiviteter og smagsoplevelser, når byen summer af liv og forårsstemning.

Lokale bilforhandlere rykker ud på Torvet og viser et udvalg af deres nyeste modeller frem – en oplagt mulighed for at gå på opdagelse, få en snak og måske finde din næste bil.

Line Solsikke og Kaninus kigger forbi ved Line Solsikkes Legeland, hvor børnene kan hilse på og hygge sig med nogle af de mange sjove legeaktiviteter. Måske synger Line Solsikke en sang.

Som noget helt nyt præsenterer vi “Smag på Ringsted” – et lækkert street food-område med lokale foodtrucks, der byder på spændende retter og specialiteter fra området. Her kan du nyde mad i det fri og smage på Ringsteds kulinariske mangfoldighed. Det er Foodtruck 4100, Oishii Sushi, Det Lille Bryggeri, Pølsebrødet, Chr VI Overdrevskro, Gyrstinge Skovkro, Brouers Madvogn, Dagmar Bryggeriet, Kløverlund Økologisk jordbrug, Café Ingeborg, Frøken Enøs Køkken og Kaffevogne, der er gået sammen om dette lokale Street Food.

Kom og vær med til at fejre foråret i hjertet af byen – tag familie og venner med til en hyggelig eftermiddag og aften med noget for både store og små!

Program

Nørregade

SKEMA er der livemusik med Songs2U kl. 20.00 – 23.00.

På Markedspladsen kan du møde Fællesskabsby Ringsted – et initiativ, der gør
det nemmere for borgere at blive en del af byens aktiviteter og fællesskaber.


Mød forskellige politiske partier på Markedspladsen.


RingStedet


RingStedet blomstrer til markedsdag fra kl. 10.00 – 19.00.


Sct. Bendts Kirke


Forårsstemning i kirken i tidsrummet kl. 16.00 – 19.00. Oplev orglet, når organist Jens Henrik Petersen holder orgelfremvisning kl. 17.30. Nyd udsigten fra tårnet, når der er tårnvandring kl. 16.00, 16.45, 17.30 og 18.15. Det er gratis at deltage.


Tårnvandringen er på eget ansvar og gennemføres efter først-til-mølle-princippet. Tag på opdagelsestur i kirken, hvor både store og små kan følge ruten gennem kirken og blive klogere på kirkens historie. Eller tag en stille stund i
kirkerummet, tænd et lys eller hæng en bøn på vores bønnetræ.

Tinggade


Kino Kultur holder åbent hus fra kl. 17.00 og byder inden for til blandede godter på lærredet og en snak om vores planer for fremtiden.

Smag Duften byder på lækre smagsprøver og skønne toner fra live-musik fra kl. 17.00 – 20.00.

Torvet

Se nogle fede biler fra Selandia Auto, Harry Mikkelsen biler, Ejner Hessel, Semler Mobility og Carto Toyota.

Plænen foran Sct. Bendts Kirke

Smag på Ringsted – lokalt Street food.
Line Solsikkes legeområde med sjove legeaktiviteter for børn og barnlige sjæle. Kom og mød Line Solsikke og Kaninus.

Tid

02/05/2025 17:00 - 20:00

Sted

Torvet, Ringsted

Måske er du også interesseret i:

Rul til toppen
Ringsted City
Oversigt over privatlivets fred

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.